Fisktørring tager i brug nyt ozonanlæg fra Gaia:
Hjulpet mod lugten fra fisktørring i Gardur.
For nylig tog to fisktørringsvirksomheder i Gardur, Nesfiskur og Fiskþurrkun Rafns 
Guðbergssonar, i brug nye ozon generators fra miljøløsnings-virksomheden Gaia ehf. Det skal reducere lugtforurening som følger med fisktørring men et godt resultat er af et tilsvarende anlæg som Gaia installerede for fisktørring i Húsavík i begyndelsen af året. Det var Gaias første projekt. “Man kan sige at vi i dag er i gang med tre projekter; dvs. at igangsætte de to anlæg i Garður og at udvide anlægget hos GPG i Húsavík endnu mere. Vores løsning er blevet godt modtaget i markedet,” siger Kristján Pétur Hilmarsson, salgs- og marketingschef hos Gaia ehf. men virksomheden blev grundlagt sidste år.
Lugten blev mindre allerede den første dag.
“Der er kun gået få dage siden vi igangsatte generatoren men vi mærker allerede en stor forskel. Det virker,” siger Bergur Þór Eggertsson, assisterende direktør hos Nesfiskur i Garður, da han blev spurgt om deres erfaring af udstyret. Han siger at lugt har været et vedvarende problem og de har længe efterstræbt et resutat i kampen mod den. “Dette har været et problem alle vegne hvor der er fisktørring i landet og mange har gjort krav på at fisktørring blev flyttet væk fra tætbefolkede områder. Næsten overalt har byerne udvidet sig og nærmet sig disse virksomheder og som følge er kraven om at de blev flyttet andre steder hen vokset. Det er derfor glædeligt for os at opnå et resultat i at reducere lugten ved brug af dette udstyr,” siger Bergur Þór.
Miljøvenligt og enkelt
Anlægget fra Gaia bygges på et oxygenproduktionsystem og en ozongenerator og som følge deraf kræver systemet kun forbindelse med vand og el. “Systemet er baseret på at vi blander ozon i luftstrømme i og fra produktionsforløbet. Vi placerer udstyret forskellige trin i produktionsforløbet og overvåger hele forløbet med dertilhørende sensorer og monitorsytemer. Ozon er miljøvenligt, desinficerende og har ingen påvirkning på produktionsvarerne. Erfaringen viser allerede hvor effektivt vores system kan være i kampen mod lugt i fisktørring, hvilket har været et problem mange steder hvor der er tale om nærhed af tætbeboede områder. Vi ser muligheder for brug af systemet flere steder i fiskeindustrien og anden fødevareindustri, i virkeligheden alle steder hvor stærk lugt følger aktiviteter hos virksomheder. Dette er en miljøvenlig løsning som ikke gør krav til nogen råstoffer og som følge driftsomkostninger,” siger Kristján Pétur.
Artikel fra bladet “Sóknarfæri – frumkvæði og fagmennska í íslenskum sjávarútvegi,” September 2013
Revolution i kampen mod lugtforurening fra fiskeindustrivirksomheder
“Kortfattet kan man sige at der er sket en revolution hos os med dette anlæg. Fisktørring er naturligvis aldrig fuldstændigt uden lugt men siden ozon-anlægget fra Gaia var kommet i fuld gang hos os nu i efteråret blev lugten reduceret både inden- og udendørs. Dette har stor betydning for vores miljø men ikke mindst er det vigtigt at kunne reducere lugten for de ansatte her indendørs. Jeg kan med sikkerhed sige at dette projekt er velllykket,” siger Gunnlaugur Hreinsson. direktør GPG fiskeindustri i Húsavik men virksomheden var den første som tog i brug ozonanlæg fra det islandske miljøløsningsfirma Gaia ehf. som blev etableret sent på året 2011.
Ligesom hvid og sort
Gunnlaugur Hreinsson hos GPG siger at debatten om lugt fra fisktørringen understreger betydningen af at reducere lugten så meget man overhovedet kan. Vi har brugt et ozonanlæg i en årrække som var blevet nødvendigt at renovere men sammenligningen af lugten nu og inden vi fik det nye anlæg er ligesom hvid og sort. Foruden at kæmpe mod lugten bruger vi ozonanlægget til karvask og til andet vaskevand,” siger han.Kristján Pétur oplyser at Gaia planlægger at markedsføre denne løsning specielt for fiskerierhvervet.
“Jo, vi ser behov og muligheder i fiskeerhvervet. Både fordi hvor effektiv ozon er for at kæmpe mod bakterier og ikke mindst i kampen mod lugt. En gang imellem er denne lugt blevet kaldt ”pengelugten” i fiskerbyerne og vi kan hjælpe med at minimere ubehaget på grund af den i nærmest beboede områder,” siger han.
Artikel fra bladet “Ægir – tidskrift om fiskeerhverv i 100 år”, 105. årg. 1. hæfte 2012